Det fortløbende projekt af Arturas Raila
"Kortlægning af København" med deltagelse af:
Marija Liugiene (geometriske strukturer),
Vaclovas Mikailionis og Jonas Vilkauskas (undersøgelser
af området elektromagnetiske felter/ vandvisning),
Dainius Dapkevicius (computerarbejde)
og kunstnernes hus i København,
Den Frie Udstillingsbygning for Samtidskunst, 2012

Internetversion af Dainius Dapkevicius

Oversættelse til dansk af Anders Bo Schreiner

Fotografiet af dowserne er taget af Lone Eriksen

Artūras Raila „Kortlægning af København“

KORTLÆGNING AF KØBENHAVN

Hej København! At møde dig var en uundgåelig sidste fase i dette projekt for os, som undersøger, hvordan forskellige fællesskaber tilpasser sig det europæiske kontinents geo-energiske gradnet og de mere intense kilder til jordenergi. Vi havde allerede studeret den geo-energiske struktur i Vilnius og det nordlige England (landsbyen Allenhead) samt byer i Tyskland og Østrig og vi opdagede, at København er midt mellem Storbritannien og Litauen og at afstanden fra København til hvert af disse lande er den samme som til Linz ved foden af Alperne. Uafvendeligt ledte kombinationen af alle disse kræfter os til København.

Menneskene begyndte at føle, de kræfter jorden udsender for meget længe siden. De identificerede særlige steder som værende hellige og på disse hellige steder udførte de meningsfulde ritualer, der bliver videreført den dag i dag. Tænk på den pige, som satte sig ved en naturlig kilde på tidspunktet for en ekstraordinær naturlig begivenhed, træernes første blomstring i slutningen af april omkring den litauiske helligdag Jorė, som nu oftest kaldes Jurginės, dvs. Skt. Jørgens Dag. Og på fotografiet på den modsatte væg ser vi en anden stor begivenhed i naturens og menneskets liv. En gruppe mennesker har samlet sig i en hellig lund, i hvad der før kaldtes en alkas, for at føle og opleve årets længste dag, det øjeblik, hvor naturens kræfter når deres højdepunkt, dugpunktet, som også kaldes Joninės, dvs. Skt. Hans’ Dag eller midsommer. Begge helligdage fejres på steder, der er ladet med ekstraordinær energi: hellige steder. Vore forfædre fandt mange sådanne stærkt energiladede steder. De byggede forsvarsværker på bakketoppe og mærkede andre steder med store sten, bautasten. Ved en af disse sten er børn i færd med at mærke den mystiske stråling fra jorden, som den siver ind i omgivelserne. Fra de ældste tider har mennesker lært, med hjælp fra troldmænd, ikke bare at udnytte de steder, som naturen har begavet med øget energi, men også at tæmme og harmonisere disse godartede kræfter og gøre dem til en del af dagliglivet.

Jorden ånder. Strømme af energi og information fra planetens kerne søger ud mod Universet. På samme måde vender disse strømhvirvler af vridningsenergi tilbage til Jordens dyb. Begge disse strømme, ladet med modsatrettede ladninger, trækker i hinanden, hvorfor en del af energistrømmen, der ikke stiger tilstrækkeligt højt, bøjer tilbage og genoptages af Jorden. Dette er grunden til at pulserende, aktive energi’punkter’ opstår, men også ’mure’, der påvirker vores bio-energi. Allerede i oldtiden lagde mennesker mærke til, at sådanne ’punkter’ og ’mure’ var fordelt over jordoverfladen med regelmæssighed i nærmest rhombeformede mønstre. Det er sådan jordoverfladen bliver inddelt i et gradnet. Mindre gradnet sammensættes til større og mere kraftfulde strukturer af energi og information.

De mest stærkt pulserende steder blev til helligsteder, og senere blev kirker bygget der. Korttidseffekten af disse pulserende strømme af energi kan være positive og forbedre menneskers bevidste og ubevidste følsomhed, hvilket er grunden til, at de kan hjælpe os med at harmonisere med omgivelserne, med naturen, med kosmiske rytmer. Dog må vi altid udvise mådehold. I sådanne aktive zoner har mennesker gennem lang tid undgået at bosætte sig. Det bedste og mest positive sted at leve, er en rolig plet inde i et energinet. Det er særligt farligt at stille sin seng på et sted, der er gennemskåret af strømme, der er rettet mod himlen eller Jordens dyb samt de steder, hvor mure af energi gennemskærer jordoverfladen. Hvis du sover adskillige år på sådan et sted, vil din krops energibalance blive forstyrret, og du vil blive ramt af sygdom uden nogen synlig grund. Sådanne aktive steder skal altså undgås, når permanente arbejdssteder indrettes. Somme tider er det tilstrækkeligt at flytte en seng eller en stol en halv meter til en side for at undgå disse mulige farer.

Ønskekviste kan anvendes for at bestemme de aktive punkter og mures beliggenhed, men somme tider vil naturen afsløre sig selv gennem vegetation. Hvor stærke strømme af energi stiger op fra Jorden, vokser lindetræer særligt godt, ibland med flere adskillige stammer. Sådanne punkter kan kaldes ’lindepunkter’ (de markeres med grønt på kortet). Egetræer gror meget hurtigere, bliver tættere og rammes oftere af lynnedslag på steder, hvor strømme vender tilbage til Jordens dyb fra himlen, så disse kan med forbehold kaldes ’egepunkter’ (markeres med rødt).

Alle andre levende væsener reagerer på lignende måder overfor disse strømme, uden tvivl også vi mennesker. ’Lindepunkter’ fremmer vækst og velstand på samme måde som en mors beskyttende omfavnelse. At leve tæt på en eg styrker vores vilje og hjælper os til at udvikle en stærkere krop. Disse to energiers sameksistens er uden tvivl nødvendig for opretholdelse af balancen mellem kønnene men også mellem civilisation og natur, Jorden og Universet.

Det lader ikke til at være et tilfælde, at Rosenborg, de danske kongers sommerresidens, er bygget på et særligt stærkt ’egepunkt’. Det er heller intet tilfælde, at en stor blomsterhave findes lige nordøst for slottet på et sted, der er ladet med modsatrettet energi, som et kvindeligt modstykke til denne mandighed. Den omgivende park er faktisk et frit pulserende hele af mindre og større energistrømme og gradnet. Derfor er det populært for blandt unge såvel som ældre, fordi de her, udover alle de andre velsignelser naturen kan tilbyde, kan opleve geo-energiens velgørende kraft og genvinde deres fysiske og psykiske balance.

Kortet, på hvilket vi har forsøgt i det mindste tilnærmelsesvist at vise de mere aktive energipunkter og ’mure’ i en del af København, viser, hvordan dette bio-energiske felts netværk dækker hele byen. I visse områder, hvor byen ikke er særligt tæt bygget, kan træerne hjælpe os med at opdage alt dette.

Det er indlysende, at byens første bygmestre tog energi-nettets struktur i betragtning. Dette er grunden til, at de ældste bygninger oftest følger nettet, både i Christiansborg-området og i nyere dele af Indre By. En af de ting, der særligt slog os var f.eks., hvordan Dag Hammerskiölds Allé gennembryder området omkring kunsthallen og hvordan den, sammen med Kristianiagade, falder næsten perfekt sammen med omridset af de store energinet, hvorved de viser, hvordan de nyere kvarterer i byen skal udbygges sikkert på en måde, der giver mening fra et geo-energisk synspunkt.

Fra meget tidlige tider har mennesker forsøgt at udnytte alle de kræfter, naturen stiller til rådighed. Stedet, hvor byens fæstningsværk, Kastellet, er lagt er meget nøje udvalgt. Ikke bare styrker det soldaternes fysiske og psykiske kræfter gennem udnyttelse af mulighederne, som energinettet giver, det nyder også godt af den aura, der udstråler fra vandet, dvs. havnens bølger, som spreder sig ud over horisonten fra øst og også bidrager til at styrke ånden.

Det bølgende havvand og de horisontale ’energiskyer’ det skaber, giver hele byen øget kraft, og vækker den information, der ligger i dvale i menneskers ubevidste. ’Linde’- og ’ege-strømmene’ bliver også styrket af grundvandet og de underjordiske floder, der er skjult i dybet under den ø, som bymidten udgøres af. Derfor bliver disse energi- og informationsstrømme, der strømmer ud fra og tilbage til disse dybder endnu stærkere. Denne by er velsignet med bio-energi, der opmuntrer borgerne til at leve aktive, kreative liv og fremkalder interessante ideer.

I tillæg til det viser vi irregulære linjer, kilder og skæringspunkter for disse energi- og informationsfelter. En variation af farver, cirkler med forskellige diametre og bånd af forskellige bredder gengiver og afslører indholdet af alle disse fænomener, udstrålingens karakter og andre karakteristika for byens lokale energi- og informationsrum.

Allerede i antikken var mennesker i stand til, ikke bare at lægge mærke til, at energierne havde biologiske kræfter, men også at udnytte dem. Fra menneskeracens arketypiske fortid har vi arvet en anordning kaldet ’Haven’ eller endda ’Paradisets Have’. Den består af to pyramider, forbundne ved fundamenterne, en af dem med spidsen opad og den anden nedad. Det er blevet påpeget, at denne konstruktion, umiddelbart så simpel, rent faktisk harmoniserer med de modsatrettede strømme fra himlen og Jorden meget effektivt og kombinerer dem til én og konstant opretholder et miljø, der er positivt for os mennesker. Denne mirakuløse, traditionelle konstruktion, som kan genskabes i strå, er gået i arv til os fra vise mænd, troldmænd gennem mange generationer. Den balancerer energistrømmene, skaber et harmonisk rum og udstråler ro.